Fjernelse af tatovering - Disse tatoveringer får danskerne fjernet mest

15 maj, 2013

Danskerne får i stigende grad fjernet uønskede tatoveringer men hvorfor skal de fjernes igen, hvilke tatoveringer bliver der egentligt fjernet flest af, og hvad koster det at få fjernet en tatovering?

Hvilke tatoveringer får danskerne fjernet mest?

Få svar på hvorfor folk får fjernet deres tatovering, hvilke tatoveringer der bliver fjernet flest af og hvad det koster at få fjernet en tatovering.

Flere og flere danskere får en tatovering men et stigende antal danskere vælger altså også at få fjernet deres blæk fra huden igen. I hvert fald hvis man spørger Jan Gade Christensen der er direktør og og laser specialist hos Undo-it.dk.

Undo-it.dk har 4 klinikker i Danmark og har udført tusindvis af laserbehandlinger på folk der enten ønsker at få fjernet en tatovering helt eller få lavet en blegning af af en tatovering, som gør det nemmere at dække den gamle tatovering med en ny. Derfor har Tattoolounge.dk stillet Jan gade Christensen en række spørgsmål om tatoverings fjernelse for at finde ud af hvilke tanker folk gør sig inden de får fjernet en tatovering, samt hvilke tatoveringer der bliver fjernet flest af.

8-10 gange dyrere at få fjernet en tatovering igen

Hvor mange gange mere koster det i gennemsnit at få fjernet en tatovering end at få den lavet?
- Prisen for at fjerne en tatovering er cirka 8-10 den pris det koster at få den lavet, siger Jan gade Christen til Tattoolounge.dk.

Hvor mange behandlinger skal man forvente hvis man vil have fjernet en tatovering?
- For sorte eller røde tatoveringer er et godt gennemsnit 7 – 10 stk. Øvrige farver kan nemt tage 10 – 15 behandlinger.
Antallet af behandlinger afhænger i øvrigt af alder på tatoveringen, antal gange den er farvet op, dybde i huden, hvor massiv tatoveringen er, placering på kroppen (hænder og fødder er sværrest, hvor det er nemmere at fjerne en tatovering på overkroppen. En stor faktor er samtidig rygevaner hos klienten. Hos en ryger kræver det typisk flere behandlinger end hos en ikke-ryger.

Hvilke tatoveringer bliver der fjernet flest af?
- De tatoveringer vi fjerner flest af er typisk tatoveringer mellem 5×5 til 10x10cm størrelse i sort farve. Herunder alt lige fra kinesiske tegn til navne, årstal og blomster.
Den typiske kunde har haft sin tatovering i et lille årti førend han/hun vil af med den. Dette kan også skyldes, at mulighederne for ti år siden var meget begrænsede.

Der kommer i øvrigt også forbavsende mange med HELT nye tatoveringer (under 1 uge gammel), hvor man efter man har fået den fortryder rigtig meget. Mange siger til mig, at de har drømt om det længe, men nu hvor den er der passer den ikke ind.

Hvad er det mest hyppige årsag til at folk får fjernet deres tatovering?
- Personen har fortrudt motivet, placeringen eller tatoveringen blev ikke lavet som håbet. Tatoveringen sender et forkert signal ift. jobsøgning /arbejdsplads. Jan Gade Christensen har oplevet mange eksempler på folk der er blevet afvist til jobsøgning grundet deres tatovering. Ligeså mange har oplevet, at de bliver placeret i en bås, hvor de ikke hører til. F.eks. skolelæren med en synlig tatovering bliver spurgt om han har siddet i fængsel etc.

Hvor mange procent er kvinder og hvor mange mænd?
- Her lægger fordelingen nogenlunde således - 60% kvinder 40% mænd.

Hvor på kroppen bliver der fjernet flest tatoveringer?
- Kvinder = fod, ankel, håndled eller nakke
- Mænd = overarm, underarm eller ryggen

Eksempel på tatovering i ansigtet Eksempel på tatovering på ryggen


Læs også: Se hvordan en tatovering bliver fjernet med laser

Læs også: Miljøstyrelsens tips om tatoveringer

Læs også: Mand fortryder tatoveringer med pornoreklamer i ansigtet

Læs også: Daniel Aggers enorme vikinge tatovering

Flere lignende artikler