MEDINA: Fans er vilde med Medinas tatoveringer

21 mar, 2012

Medinas tatoveringer er ikke kun kropsudsmykning for Medina selv. De er også inspiration for hendes fans, som kopierer den populære sangerindes tatoveringer.

Medinas tatoveringer

Fans lytter ikke kun til Medinas musik og tekster - De bliver også inspireret af hendes tatoveringer

På de sociale medier, såsom Facebook, Twitter osv., bliver der jævnligt delt billeder af “Medina tatoveringer”. Mange af Medinas fans har nemlig ikke nok i at lytte til hendes tekster og købe billetter til hendes koncerter. Nogle fans har valgt at få tatoveret sætninger fra Medinas sangtekster, mens andre har fået tatoveret LOVE på hånden, på samme måde som Medina selv har. Medina selv har både tatoveringer på halsen, hænderne, læggen og armene.

Sangerinden oplever tit at fans kopierer hendes tatoveringer, men den tatovering som er mest populær blandt fansene er ordet ´LOVE´ som står skrevet på siden af Medinas ene hånd.

Medinas tekster når helt ind under huden

Mange af Medinas tekster handler om kærlighed og om hvordan den kan medføre både smerte og glæde. Mange mennesker som lytter til hendes musik, kan sikkert sætte sig ind i nogle af disse situationer, som Medina synger om, og for mange fans er det nok, men ikke for dem alle. Medina bliver nemlig ofte mødt af fans, som lige vil vise hende deres nye tatovering, hvor de har fået skrevet sætninger fra hendes sange, eller hvor hun har været inspiration til en tatovering.

Der er for eksempel en fan der har fået tatoveret de første to linjer fra sangen ‘Synd for dig’, og Medina møder ofte fans som har fået tatoveret dele af sangtekster på deres krop, da teksten har en helt speciel betydning for den enkelte fan. En anden fan, der har fået en “Medina tatovering”, er en 18 årig pige som har fået skrevet ‘For altid’ på armen, efterfulgt af et hjerte, og disse eksempler er langt fra enestående.


Læs også: MEDINA: Det betyder mine tatoveringer

Læs også: Anne Lindfjelds vilde og farverige tatoveringer

Læs også: Tattoo salonen på Tv3+ kommer helt ind under huden

Læs også: Farlige tatoveringsfarver forbydes

 

Flere lignende artikler