Mit møde med Marc Førsterling – en spændende up-coming artist

18 apr, 2014

marc3

Af: Nadja Fanny

I løbet af de sidste par måneder er jeg på diverse tatoveringsider, stødt på en del billeder fra FørsterInk. De fleste af disse billeder har været chicanostyle i black and grey, hvilket er en af mine personlige favoritstile. Efter at have fulgt lidt med på facebook, kontaktede jeg Marc Førsterling og spurgte om han var interesseret i et interview.

Jeg møder Marc i døren til Copenhagen Ink på Østerbro i hjertet af København.
Jeg bliver inviteret indenfor, og vi sætter os i loungeområdet for at tage en sludder.
Det er en flot butik. Der er gang i to ud af tre arbejdsstationer, maskinerne summer og stemningen er rigtig hyggelig.

IMG_2119

Marc er 25 år, en ordentlig kleppert på 2 meter, som smiler uafbrudt, og så er han lærling hos Copenhagen Ink. Han er opvokset i Karlslunde, har boet et par år i Tyskland og Italien, og er nu københavner.
Han har altid elsket at tegne, og har i sine teenage år også lavet en del grafitti.
Marc startede i uddannelse som skiltemaler, hvor han designede logoér, skilte og pakkede biler ind. Som 17 årig købte han et tatoveringssæt på internettet og begyndte at tatovere sine venner. Den første tus han lavede var på en rigtig god ven. Det var en stor legomand i farver. Marc smiler og siger: ”Den er ikke så køn, men min ven har den endnu, og kommer da stadig og bliver tusset af mig.”
Som 23 årig blev drømmen om en karriere som tatovør en realitet, da han fik læreplads hos en tatovør i Tune. Senere blev han headhuntet til den nuværende plads hos Copenhagen Ink, hvor han nu har været i halvandet år.

Marc fik selv sin første tatovering, da han var 17 år. En klassiker med hans eget efternavn mellem skulderbladende. Det er sidenhen blevet til en del mere, dog er han langt fra den typiske overmalede tatovør med blæk alle vegne. Marc er kræsen og lader sig ikke tatovere af hvem som helst. Pt er han i gang med et projekt hos Martin Mølle.
Marc har nu tusset i 2 år. Hans speciale er engle, horror, skyer, chicano, damer – alt hovedsageligt i black and grey. Han søger inspiration hos bl.a Victor Portugal, som han besøgte for få måneder siden for at dygtiggøre sig. Han har også lige været i Thailand for at se, hvordan man traditionelt tatoverer med bambus; men dette er dog ikke noget han selv vil praktisere.
Marc vil fortsætte med den summende maskine – og håber på sigt at blive mere rutineret i stærke farver, portrætter og flotte cover up’s.

marc1marc2marc4

Tiden som Marc har sat af til interviewet er ved at ende, for ind i butikken kommer Marc’s næste kunde. De er i gang med et større rygprojekt i chicanostyle, så Marc takker pænt af og begynder at vise kunden, hvilke forslag han har til den næste etape af tussen. Marc er nemlig god til at komme med idéer og skabe sammenhæng i tusserne – og så tegner han gerne selv i frihånd forslag til kunden.

Jeg er rigtig spændt på at følge Marc´s videre arbejde og udvikling. Han får mine varmeste anbefalinger.

Se mere af Marc´s arbejde her: https://www.facebook.com/pages/FørsterINK/597544780286211?fref=ts

Copenhagen ink: https://www.facebook.com/pages/Copenhagen-Ink/386608561448144?fref=ts