Pron2.dk

Copenhagen ink festival gentager successen for 3. år i træk

15 feb, 2013

Den største samling blækentusiaster fra hele verden samles for 3. år i træk i København. I år kan man blandt andre opleve amerikanske The Enigma.

Copenhagen Ink festival 2013

Copenhagen Ink festival 2013 afholdes i år i Tap 1 hallerne ved Carlsberg i Købehnavn.

I år finder Copenhagen Ink Festival 2013 sted i TAP 1 hallerne ved Carlsberg i København i Kr. Himmelfartsferien i dagene torsdag d. 9. maj - fre. 10. maj - lør. 11. maj. Festivalen udvides samtidig i år på grund af den store succes Copenhagen Ink festival har oplevet de to tidligere år.
Det betyder at der i år vil være 180 tatovører til stede fra hele verden, samt diverse optrædende. Vi kan allerede nu offentliggøre et af hovednavnene:

Oplev amerikanske The enigma

The Enigma kan opleves til Copenhagen Ink festival 2013

The Enigma kan opleves til Copenhagen Ink festival 2013

The Enigma voksede op i Seattle, USA og gik som 6-årig til både klaverundervisning og dans, og som 9-årig med sang og fløjtespil.
Han udvidede sin kunstneriske frihed med at sluge sværd som 15-årig og var medstifter af Lollapalooza Sideshow / Jim Rose Cirkus Sideshow, der turnerede verden rundt fra starten af 90´erne, bl.a. med optræden på både Midtfyn- og Roskilde Festival. Samtidig begyndte han sin intensive kropsudsmykning, og er den dag idag et stort puslespil fra top til tå.
Han har optrådt i film og TV-serier (bl.a. X-files) samt en lang række festivaller og TV-shows, bl.a. Jay Leno, Ricky Lake og mange flere.
The Enigma, som går under det borgerlige navn Paul Lawrence, betegner sig idag som pianist, guitarist, poet, fløjtenist, motorsavsekvilibrist, forfatter, sværdsluger, producer, forfatter, sangskriver, tattoveret daredevil m.m., og det nye show som han kommer til København med til maj, kan kun betegnes som ekstremt.
Udover at udseendet på alle måder er opgraderet, så er der tilføjet en del nye stunts siden han gik rundt på scenen og åd levende insekter.

På Copenhagen Ink Festival vil der udover verdens førende tatovører også være optræden, freakshows, underholdning, prisoverrækkelser samt anden form for kropskunst.

www.theenigmalive.com
www.inkfest.dk
www.facebook.com/copenhageninkfestival


Læs også: Ke$has nye tatovering i munden: Suck it!

Læs også: Disney inspireret eventyr tatoveret på hele ryggen

Læs også: Rihanna skal beskyttes af falke tatovering

Læs også: Linse Kesslers tatovering om lort – Se billeder

 

Flere lignende artikler