Sikker fjernelse af tatoveringer - Sådan vælger du den rigtige klinik

07 mar, 2013

Idag har historien om Steffen Mettin Jensen vakt stor opsigt i de danske medier efter at han igår lagde billeder på facebook af sin blodige og vablede hånd, efter at have fået laserbehandling for at fjerne en gammel tatovering på hånden.

Sikker fjernelse af tatovering - Sådan gør du

Foto: (privat & facebook)

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at vælge den rigtige når du skal have fjernet en tatovering, ved en laserbehandler. Det bevidner Steffen Mettin Jensen´s uheldige tilfælde om, som har været meget omtalt i de danske medier idag. Han valgte for nylig at få fjernet sin tatovering på hånden, med laserbehandling, på en klinik i Roskilde. Det gik dog langt fra som forventet, og han endte med ulideligt mange smerter, kæmpe store bristende vabler på hånden og, i følge skadestuen, en tredjegradsforbrænding. Alt dette sker tydeligvis som følge af en direkte forkert behandling, men der er i Danmark endnu ikke nogle krav til uddannelse på dette område. Alle kan nemlig købe en laser og slå sig ned som laserbehandler, og gå igang.

Vælg klinik med omhu og spørg ind til uddannelse

Tattoolounge.dk har været på besøg hos Güner Milberg, som er specialist indenfor laserbehandling, og har stor erfaring med at behandle kunder der ønsker at få fjernet deres tatovering. Han er uddannet “Certified Laser Specialist” som er en længere uddannelse, og fraråder i øvrigt folk helt, at få fjernet en tatovering på klinikker, hvor personalet ikke er grundigt uddannet i at behandle med laser.

Sådan vælger du den rigtige klinik og behandling

Vi har spurgt Güner Milberg om, hvad der er vigtigt, når man vælger at få fjernet en tatovering med laserbehandling, og her er svaret lige til. Det vigtigste er simpelthen at vælge et sted med erfaring og grundigt uddannet personale.

- “Det er uhyre vigtigt at vælge en klinik hvor personalet er grundigt uddannet i laserbehandling og samtidig har erfaring med at fjerne tatoveringer på denne måde. Hos undo-it.dk er alle behandlere grundigt oplært inden de får lov til at behandle kunderne”, siger Güner Milberg til Tattoolounge.dk og fortsætter.

- “Alle behandlere hos undo-it.dk gennemgår som minimum en seks måneder lang uddannelse i laserbehandling inden de overhovedet begynder at behandle kunder, og oveni købet har vores nye behandlere altid fulgt en uddannet specialist i en længere periode, for at give dem en grundig oplæring”.

Da Tattoolounge.dk var på besøg hos undo-it.dk i København, spurgte vi også ind til, hvad Güner mener om den manglende lovgivning på dette område, hvor til han svarede sådan.

- “Det er ikke i orden, at der ikke er en lov om behandling med laser i Danmark. Som der er lige nu, kan alle købe en laser og starte sin egen klinik. For at undgå tilfælde, som Steffen Mettin Jensen´s i fremtiden, er det vigtigt der, at der bliver lovgivet på dette område. Det er jo tydeligt, at en forkert behandling, og ikke mindst forkert efterpleje, kan være direkte farligt for patienten”.

Heldigvis får den 30 årige Steffen Mettin Jensen højst sandsynligt ikke varige mén af de store skader, men har fået sig en grim oplevelse. Undo-it.dk har i øvrigt tilbudt ham, at fjerne tatoveringen gratis, på en af deres klinikker for at give ham den rigtige behandling fremover.


Læs også: Unge tatoverer sig selv med billige tattoo kits

Læs også: Tatovører bliver truet og afpresset af rockere

Læs også: Miljøstyrelsens tips om tatoveringer

Læs også: Hver anden danske tatovering er lavet af en amatør

Flere lignende artikler