Delte billede af sin tatovering: Birgitte hånet på Facebook

28 mar, 2014

Hun valgte at dele et billede af sin nye tatovering på facebook og blev hånet af hundredevis af fremmede mennesker!

Egentligt er Birgitte ret glad for sin tatovering. Så glad at den 20-årige midtjyde, der er i gang med at læse til pædagogisk assistent, efter at have fået den lavet valgte at dele billedet af den med sine venner på Facebook.

Den endte med at blive delt med væsentligt flere. For for mere end et år senere blev billedet viralt, fordi det var delt på en anden Facebook-side end hendes egen. Med billedet fulgte adskillige hånlige kommentarer om teksten i tatoveringen.

- Der er en helt bevidst grammatisk fejl i tatoveringen, og jeg har som sådan heller ikke noget problem med, at folk ser det. Det bliver til gengæld meget hårdt psykisk, når fremmede mennesker begynder at håne og angriber en personligt, forklarer Birgitte til Ekstra Bladet.

- Det var meget ubehageligt, at se hvordan 700 mennesker liker og 300 andre kommenterer, hvorvidt jeg er grim eller dum eller ikke bør trække samme ilt som alle andre, siger hun.

Det var veninder, der gjorde hende opmærksom på, at hendes billede, der var fra 2012, var blevet delt på en Facebook-side, der siden er blevet lukket.

Oplevelsen gjorde hende i første omgang ked af det og siden vred.

- Det er voksne mennesker, der gør det her, og det gør mig vred, for hvad er det for noget at vise børn, som vi prøver at forklare, at man skal tale ordentligt til hinanden?

Birgitte har ikke fjernet billedet fra sin Facebook-side, men til gengæld strammet markant op på profil-indstillingerne, så fremmede ikke kan se, hvad hun vælger at dele.

- Det burde jeg nok have gjort fra starten, men det skal ikke være nogen undskyldning for dem, der valgte at bruge mit billede til at lave personlige angreb på mig som person, siger hun.

Filtrene forsvinder på nettet
Birgittes oplevelse er ikke unik. På internettet er vi langt mere i følelsernes vold, på godt og ondt, og de normale, civiliserede filtre ikke tilstede i samme omfang. Det siger psykolog og ekstern lektor i medievidenskab, Anders Colding-Jørgensen.

- Vi reagerer langt mere instinktivt og uden de samme filtre, der er med til at holder instinkterne i ave ude i virkeligheden, og uden at tænke nærmere over det, så har vi liket eller delt et billede, som udløste en umiddelbar følelesmæssig reaktion hos os. Det føles måske relativt uskyldigt, men det lille like kommer måske sammen med 50.000 andre, og i en gryde, der også rummer ekstreme kommentarer, og pludselig er man en del af et supertarveligt og ubehageligt monster, som man slet ikke kan identificere sig med, forklarer han.

Fucking Flink-kampagne
Samme oplevelse har man hos bevægelsen Fucking Flink, der har haft stor succes med at skabe opmærksomhed om positivitet og overskud mellem mennesker. Her sætter man lige nu fokus på en mere positiv tone på nettet med kampagnen ‘Online Overskud’.

- Internettet er et værktøj, som vi har fået i hænderne, som vi lige skal vænne os til at bruge. Vi skal derhen, hvor onlinemedier er gavnlige for os, og man kan bevæge sig rundt uden at risikere at blive verbalt voldtaget i et kommentarfelt eller cybermobbet, forklarer stifter af Fucking Flink, Lars AP, til Ekstra Bladet.

Kampagnen fokuserer blandt andet på de positive rollemodeller på nettet.

- Vi er godt klar over, at det her er første mikrobevægelse, men det er vigtigt for os, at vi retter blikket den vej. Vi skal ikke se bort fra problemerne, men fokusere på løsninger, forklarer Lars AP og fremhæver erfaringer fra et besøg på en skole i Aarhus.

Her deltog Fucking Flink i forsøget ‘verdens flinkeste skole’.

- Lærerne kom tilbage nogle måneder senere og sagde, at de var endt med at tale om de samme emner, som i antimobningskampagnerne, men med langt mere fokus på, hvad man kunne gøre i stedet for, hvad man ikke skulle gøre. Det kom til at handle om den positive adfærd, og den er meget nemmere at agere på, siger Lars AP.