Tatovering bliver ikke ulovligt i Danmark

20 jun, 2013

Tidligere i dag kom det frem, at en kommende bekendtgørelse om tatoveringsfarver vil gøre det ulovligt at tatovere i Danmark. Men det bliver det på ingen måde, lover miljøstyrelsen nu.

Tatovering bliver ikke ulovligt i Danmark

En ny bekendtgørelse gør al tatovering ulovligt i Danmark, lyder det fra Jørgen serup, men det er ifølge miljøstyrelsen ikke korrekt.

Overlæge Jørgen Seerup der er specialist indenfor tatoveringer hævdede tidligere idag at en ny bekendtgørelse kan gøre al tatovering ulovligt i Danmark, men det er ikke tilfældet.

Det var Politikken der tidligere idag skrev flere artikler om at en ny bekendtgørelse kan gøre alt tatovering i Danmark ulovligt. Men den nye lov vil blot gøre det mere sikkert for forbrugere at få en tatovering og hindre at forburgerne bliver prikket med kræftfremkaldende tatoveringsfarver, fortæller Elisabeth Paludan fra Miljøstyrelsens Kemikalieenhed.

- Bekendtgørelsen vil på ingen måde gøre det umuligt at blive tatoveret lovligt i Danmark, fastslår hun.

Kritikken fra Jørgen Serup går på, at bekendtgørelsens krav om indholdsdeklarationer på tatoveringsfarver vil være umulige for tatovører at leve op til, så al tatoveringsblæk bliver ulovligt - og dermed tatovering i det hele taget.
Men det er ifølge Elisabeth Paludan en forfejlet kritik.

- Både Tyskland, Sverige og Norge har indført lignende regler om indholdsdeklaration - uden at tatovørerne har måttet lukke butikken. Europarådets resolution om tatoveringsfarver stiller også krav om mærkning, og flere internationale producenter af tatoveringsfarver reklamerer med at overholde resolutionen, siger Elisabeth Paludan til Ekstra bladet.

- Det er bestemt muligt at overholde de kommende regler, også uden væsentlige økonomiske byrder. Vi kender allerede til forskellige tatoveringsfarver, hvor indholdet er lagt åbent frem af producenten, så sværere er det altså heller ikke.

Kræftfremkaldende stoffer i tatoveringsfarver

Formålet med bekendtgørelsen er at gøre det sikrere at få en tatovering og beskytte forbrugerne fra stoffer, der er fundet i omkring en femtedel af tatoveringsfarverne. De nye krav svarer til kravene for kosmetik, og rationalet er, at det, der bliver lagt ind i huden skal være lige så sikkert at bruge som det, der lægges oven på huden

- Vi taler om stærkt kræftfremkaldende stoffer, der er så farlige, at de allerede er forbudt i tøj, og der er forbud på vej i andre produkter med hudkontakt som for eksempel cykelhåndtag. Det er en åbenlyst dårlig ide at prikke den slags stoffer direkte ind i huden. Derfor er vi nødt til at standse tatoveringsfarver med de stoffer i, og det kan vi ikke, hvis vi ikke ved, hvad der er i farverne, siger Elisabeth Paludan.

Med den nye bekendtgørelse i hånden vil det også være muligt for myndighederne at gribe ind over for skadelige kopiprodukter.

- Vi vurderer, at jo mere trygt vi kan gøre det at blive tatoveret, jo bedre vil det være - ikke bare for forbrugerne, men også for tatovørbranchen. Vi ved, at der findes alle mulige produkter på nettet, som enhver kan købe, og hvor både oprindelse og indhold er tvivlsomt. Det er vores indtryk, at det er tatovørbranchen også bekymret for, siger Elisabeth Paludan.


Læs også: Se hvordan en tatovering bliver fjernet med laser

Læs også: Miljøstyrelsens tips om tatoveringer

Læs også: Mand fortryder tatoveringer med pornoreklamer i ansigtet

Læs også: Daniel Aggers enorme vikinge tatovering

Flere lignende artikler