Farlige tatoveringsfarver forbydes

03 jan, 2012

Miljøstyrelsen har undersøgt tatoveringsfarver på det danske marked. En femtedel af farverne har for høje koncentrationer af kræftfremkaldende stoffer.

Tatoveringsfarver forbydes

Tatoveringsfarver forbydes

Det viser sig at 13 ud af 65 undersøgte tatoveringsfarver indeholder så høje mængder af kræftfremkaldende stoffer, at de udgør en yderst uacceptabel forøget risiko for at få kræft. Det vurderer Miljøstyrelsen på baggrund af en undersøgelse, som er færdig i starten af næste år. På grund af risikoen forbydes produkterne inden rapportens offentliggørelse.

Miljøministeren siger:

“Helt ærligt, så er jeg rystet over, at kemi, der er for farligt til komme i berøring med huden, kan sprøjtes direkte ind i kroppen. For første gang har vi fået dokumentation for, at nogle tatoveringsfarver er kræftfremkaldende, og derfor har jeg også bedt om, at de farlige farver fjernes fra tatovørernes hylder øjeblikkeligt,” siger miljøminister Ida Auken.

“Vi skal sørge for, at vi fremadrettet håndterer risikoen fra kemiske stoffer i tatovørblæk. Hvordan vi bedst gør det, vil jeg tage stilling til, når rapporten er klar i begyndelsen af det nye år,” siger Ida Auken.

Farverne kommer i dit blod

Videnskabelige undersøgelser viser faktisk at to tredjedele at farvekrystallerne i de farver der bliver brugt i en tatovering bliver optaget i kroppen. Det første i kroppen til at optage farven er lymfeknuderne, der hurtigt får den samme farve som den tatoveringsfarve der er brugt. Herefter er farverne optaget i kroppen og de kemiske stoffer transporteres nu videre rundt i kroppens organer via blodbanerne.

De røde og gule farver er de farligste

De farligste farver er uden tvivl de røde og gule farver. I undersøgelsen viser det sig nemlig at 12 ud af 13 af de kræftfremkaldende farver, som nu forbydes, er røde og gule farver - også kaldet azo-farvestoffer. Nogle af de bivirkninger der er set i forbindelse med de røde farver er irritation når tatovering er udsat for sollys. Irritationen i forbindelse med sollys kan i værste fald føre til store, åbne sår. Den sidste tatoveringsfarvefarve der er blevet forbudt er en sort farve der indeholder det kræftfremkaldende stof som hedder benz(a)pyren.

Se skema over tatoveringsfarver, som indeholder kræftfremkaldende stoffer


Læs også: Miljøstyrelsens tips om tatoveringer

Læs også: Tattoo salonen på TV3+

Læs også: MEDINA: Det betyder mine tatoveringer

Læs også: Ekspert mener at dine tatoveringer er tikkende bomber

 

Flere lignende artikler