Linse Kessler på Copenhagen Ink festival med Tattoo Artistico

14 apr, 2013

Linse Kessler er kendt fra tv skærmen, for hendes store barm og som søster til den berømte bokser Mikkel Kessler, men har også en kærlighed for tatoveringer og har selv en del. Du kan møde hende til Copenhagen Ink festival 2013.

Linse Kessler og Tattoo Artistico på Copenhagen ink festival 2013

Linse Kessler der ejer Tattoo Artistico på Bryggen kan opleves på Copenhagen Ink Festival 2013.

Linse Kesslers store interesse for tatoveringer igennem mange år har gjort hende mere og mere interesseret i at åbne sin eget tattoo studie på bryggen, hvor hun også selv er født og opvokset. Idag er det en realitet og både Tattoo Artistico og Linse Kessler selv kan opleves på Copenhagen Ink Festival 2013, der finder sted i Carlsberg gamle tap haller i København.

- Vi glæder os helt vildt til at komme på Copenhagen Ink Festival. Det bliver så fedt at opleve alle de dygtige tatovører fra hele verden. Det er den bedste tattoo convention i Danmark, så det er fantatisk at være med på den, siger Linse Kessler.

Travlhed hos Tattoo Artistico på Bryggen

Tattoo Artistico oplever stor interesse efter bare et halvt år i business, og der er flere og flere som gerne vil tatoveres af shoppens Rumænske Tattoo-talent Mornel. Der er blevet så travlt hos Tattoo Artistico at Mornels kollega Andrei nu også er blevet ansat som tatovør.

- Der er virkelig run på. Mornel har så travlt med kunder hele tiden, så jeg skal lige passe lidt på ham og huske at give ham fri engang imellem, siger Linse og fortæller:
- Han er ekstremt dygtig. Vi var så heldige at få ham ind da jeg åbnede den 1. december. Dengang var det som en del af Tattoo Fashion, men det samarbejde holdt altså kun i 23 dage. Så ville jeg selv bestemmme. Sådan har jeg det bedst, siger Linse og henviser til at hun fik hjælp til at starte shoppen af sin gamle ven, der ejer Tattoo Fashion-kæden.

“Det var det nemmeste på det tidspunkt fordi jeg havde så travlt. Men der gik altså ikke ret lang tid så blev vi uenige, og så røg 11 års venskab. Men jeg vil hellere køre det selv. Jeg er virkelig glad for at vi fik Mornel i shoppen. Han er virkelig en dygtig tatovør, som gør alle kunderne glade med sine tatoveringer,” siger hun.


Læs også: Vind billetter til Copenhagen Ink festival 2013

Læs også: Rapperen The Game hylder Obama med tatovering på brystet

Læs også: Cheryl Cole viser ny stor tatovering

Læs også: Linse Kesslers nyeste tattoo - “Islands brygge skyline”

Flere lignende artikler